Torsdag den 22. oktober kl. 19.00 er det tid til endnu en afdeling af DCU E-Serien: DZR-løbet!
Vi skal til Watopia. Til Itza Party. Det lyder bedre, end det er. For lad os bare sige det med det samme: Det bliver ikke en fest for alle.
Knap 46 kilometer. Omkring 500 højdemeter. Zwift KOM lige ud af boksen og en afslutning med back-to-back-stigninger på Mayan Mountainside KOM og Itza KOM. Indimellem er der bjergpoint at hente på Titans Grove KOM Reverse og sprintpoint på Woodland Sprint Reverse og Sasquatch Sprint Reverse.
Først en stigning. Så en mere.
Itza Party begynder med Zwift KOM. Vi kan lige så godt komme i gang. Det bliver ikke en stille start, så sørg for at få varmet stængerne op inden. Stigningen er kort, men stejl nok til at stille de første spørgsmålstegn.
Herefter er der godt 8 km til at lukke eventuelle huller. Samarbejdet kan blive afgørende, inden næste stigning rammer. Forvent ingen almisser på Titans Grove KOM Reverse, hvor der er point på spil i kampen om bjergtrøjen. Det er et oplagt sted for klatrerne at vise sig frem, men også en mulighed for at skabe afstand.
Det kan blive et nøglepunkt. Skal man nøjes med at køre efter bjergpointene? Eller skal man bruge stigningen som afsæt til et angreb, der kan sætte resten af løbet i bevægelse?
Sprinttrøjen er stadig helt åben
I første afdeling måtte sprintpointene desværre udgå. Derfor har ingen ryttere endnu point i sprintkonkurrencen.
Sprinttrøjen er med andre ord billigt til salg.
På Itza Party afgøres sprintkonkurrencen på Woodland Sprint Reverse og Sasquatch Sprint Reverse. To spurter, hvor der skal kæmpes om pointene – og om retten til at bære sprinttrøjen i næste afdeling af DCU E-Serien.
Men hvad nu, hvis man ikke vil nøjes med at vente på spurten?
Hvorfor ikke gå all-in på Titans Grove KOM Reverse? Komme over stigningen med et hul og fortsætte på den anden side. Først er der bjergpoint at hente. Derefter venter Woodland Sprint Reverse. Og hvis der stadig er kaffe på kanden, venter endnu en mulighed ved Sasquatch Sprint Reverse.
Tre segmenter. Tre muligheder for at hente point. Ét friskt udbrud kan sætte sit præg på både bjerg- og sprintkonkurrencen.
Det kræver ben. Men det kræver også, at feltet sover en lille smule.
Hvem skal tage ansvaret for jagten? Hvem vil bruge kræfterne på at hente udbruddet? Og hvem sidder måske med en holdkammerat foran og har al mulig grund til at lade de andre arbejde?
De lange kilometer før finalen
Efter spurterne venter en længere passage gennem Watopia, hvor man skal finde balancen mellem at spare på kræfterne og holde sig klar til det, der venter.
Det er let at lade sig friste af roen, når vejen flader ud. Men farten kan stadig være høj, og et felt, der samarbejder, kan hente meget ind på en gruppe, der mister koncentrationen.
Her kan holdtaktikken for alvor komme i spil. Skal man forsøge at køre et udbrud ind? Eller lade konkurrenterne bruge kræfterne, mens man selv venter på den rigtige mulighed?
For der venter noget forude, som gør det dyrt at komme til finalen med trætte ben.
To stigninger. Én afslutning. Og ingen steder at gemme sig.
Efter næsten 40 kilometers cykelløb nærmer vi os det, der meget vel kan blive løbets afgørende øjeblik.
Først Mayan Mountainside KOM. Cirka to kilometer med en gennemsnitlig stigning på godt tre procent. Men det slutter ikke her. Bagefter følger Itza KOM – en længere stigning på knap fire kilometer.
To stigninger i træk. Inden man for alvor har fundet rytmen igen, venter den næste. Samlet er det over seks kilometer med stigende terræn, hvor der for alvor kan komme udskilninger.
Her kan de stærke klatrere forsøge at sætte konkurrenterne under pres. De eksplosive ryttere kan lede efter det rigtige øjeblik til at slå til. Og de stærke allroundryttere kan forsøge at holde et højt, vedvarende tempo, indtil der bliver kø ved bagdøren.
Men man skal heller ikke glemme lykkeridderne. Dem, der ikke venter på den sidste stigning, men angriber tidligere og håber, at feltet tøver længe nok.
For spørgsmålet er ikke blot, hvem der kan angribe. Det er, hvem der stadig har kræfter til at fortsætte angrebet, når den næste stigning begynder.
Har man brugt for mange kræfter på sprintpointene? Har man forsøgt at hente et udbrud ind? Eller har man siddet klogt på hjul og ventet på netop dette øjeblik?
På de sidste kilometer er der ingen steder at gemme sig.
Torsdag kl. 19.00 går starten
DZR glæder sig til at byde jer velkommen til næste afdeling af DCU E-Serien.
Vi skal finde ud af, hvem der har de bedste ben. Hvem der disponerer sine kræfter bedst. Hvem der tager initiativet i kampen om bjergpointene. Og hvem der tør gå efter sprinttrøjen, når muligheden opstår.
Sprinttrøjen skal uddeles for første gang. Bjergpointene er på spil. Og på de afsluttende to stigninger skal det sidste skydes af. Det bliver brutalt. Det bliver sjovt. Det bliver endnu en afdeling af DCU E-Serien!
Vi ses torsdag den 22. oktober kl. 19.00 i Watopia!